Kreds 86 og DLF Fra min otiumstol

Humor på sydfynsk m.m.

Humor og tillid
Humor er noget vi støder på hele tiden, også uden at vi aktivt søger den i form af et foredrag på kredskontoret arrangeret af kredsens aktive pensionister. Vi kan fx støde på den ved at tænde for bilradioen og havne midt i et replikskifte om væsentligheden af det ekstra ’s’ der afgør betydningsforskellen på de to ord ’tillidsvækkende’ og ’tillidssvækkende’. Noget Storm P. sikkert kunne have kreeret en Dagens Flue ud fra.

Og i dag, da jeg tændte for bilradioen, havnede jeg i P1’s satiriske program Platform der også spandt en ende over begrebet tillid. En kommunalt ansat blev sammen med sin leder interviewet om hvordan det på deres arbejdsplads stod til med den kanoniserede nationale værdi tillid. Det havde de naturligvis ingen problemer med. Ledelsen havde tillid til at medarbejderen registrerede alt sit arbejde, og medarbejderen havde tillid til at ledelsen kontrollerede medarbejderens registreringer. Nedenstående replikker er løseligt rekonstrueret efter hukommelsen:
Medarbejderen: - Og hvis vi har problemer, kan vi selvfølgelig sige det frit.
Lederen: - Vi kalder det nu ikke problemer, men udfordringer!
Medarbejderen: - Nå ja, selvfølgelig, … udfordringer. Det kan vi frit gøre opmærksom på, hvis altså at vi havde det, men vi har ingen udfordringer.

Humor ud gennem sidebenene
Nå, men det var et sidespring. Nu til hovedspringet - som det vel så må hedde. Bjarne Bekker var inviteret til at holde foredrag på kredskontoret om fynsk humor. I virkeligheden holdt han ikke et foredrag om humor, men et humoristisk foredrag. Han fortalte om sin opvækst på Sydfyn og om sine oplevelser som journalist m.m. og humoren kom hele tiden ud mellem sidebenene – også i afslutningsordene efter at Torben Møller Petersen fra seniorernes aktivitetsgruppe havde takket for foredraget og sagt at nu havde vi hørt de pæne af de historier Bjarne Bekker kunne fortælle. Bekker svarede tydeligvis underspillet: "Jeg kan ikke andre." 

To timer varede seancen, men Bekker havde stof nok til betydeligt flere timer. Han kunne som en af Storm P.s foredragsholdende fluetyper have sagt: ”Ærede tilhører – jeg må desværre slutte nu – men hvis De skal samme vej – kan De høre resten i sporvognen!” Bortset fra at Bekker godt kunne bruge ordet tilhører i flertal, da arrangementet var godt besøgt.

Eller måske kunne man også bare læse Bekkers bog Svendborghistorier hvorfra meget af foredraget tog afsæt. Fx historien om Niels Christoffersen der blev født på en cementsæk i Vester Åby, men blev millionær og forlystelseskonge i Svendborg, og hvis stærkeste lyst var at føre retssager mod alt og alle. Eller om Dirch Passer der under krigen blev uddannet sømand på Kogtved Søfartsskole. For øvrigt fortalte Bekker om sit samarbejde med Dirch i hans tid på Billedbladet hvorfra han husker denne udtalelse – på et tidspunkt hvor Dirch skrantede: ”Ingen kommer fra livet med helbredet i behold.”

Med i bogen er dog ikke Bekkers anekdote om Simon Spies. Han var på et tidspunkt interesseret i at erhverve en ejendom i det Sydfynske og var blevet ret lun på Hvedholm Slot, og det på grund af bygningens høje rejsning. Og den lader vi stå som de afsluttende ord på denne beretning.
Steen