Kredsen i medierne Kredsen i medierne 2015

Skolereformen bør revurderes

Under denne overskrift bringer Fyns Amts Avis d. 26/12 2015 denne kronik af Lone Clemmensen, formand for Øhavets Lærerkreds

Vi er nu halvandet år inde i den nye folkeskolereform, så det må være på sin plads her ved nytårstide at se på, hvordan det går, og der skal ikke lægges skjul på, at jeg er bekymret over, hvad jeg ser. Jeg ser bl.a. en skole, der lægger stor vægt på test, registreringer og læringsmålstyring. Det målbare er så tydeligt prioriteret, at jeg frygter, at det vanskeligt målbare underprioriteres, så man kan komme til at fremstå så godt som muligt på det målbare område. Det er elevernes almendannelse og fremtidige dannelse, der bekymrer mig. (Lærernes arbejdsmiljø under de nye vilkår bekymrer mig ligeledes.)  
Og det gør det ikke nemmere, at begrebet dannelse er lidt svært at få rigtig hold på. Skal vi være lidt nørdede, kan vi jo starte med at fastslå, at det var et af de mange gode ord langelænderen H.C. Ørsted gav os på dansk. Dannelse er en proces eller resultatet af en proces. Dannelse er ikke en vis mængde viden, men det præg den har sat sig i personligheden, eller lidt humoristisk sagt: Det der er tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Idehistoriker m.m. Lars-Henrik Schmidt siger det således: ”Dannelse er en bestemt type af forhold til den viden, man har.” Han udtrykker det også mere filosofisk på denne måde: ”Man bliver til ved at blive til for andre. Man bliver altså kun sig selv ved at blive mere end en selv.” Den danske forfatter Meïr Goldschmidts definition citeres også undertiden: ”Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget …”
Endelig kan vi også konsultere dr.phil. i almendannelse Harry Haue for en definition: ”Almendannelse er, at man giver den enkelte mulighed for at udvikle en personlig myndighed, der sætter vedkommende i stand til at reflektere over sit eget forhold til sine medmennesker, natur og samfund.”  Har reformskabernes grad af dannelse har været høj nok? fristes man til at spørge.

Ambitionen om en høj faglighed deler lærerne med politikerne, men man får ikke automatisk dannelsen med i købet, hvad man kan mistænke politikerne for at tro. Det er da også langt nemmere at gennemføre en kampagne for højere faglighed ved at (mis)bruge forskellige undersøgelser og statistikker, end at gennemføre en kampagne for en mere velafbalanceret skole, der også tager højde for dannelsen. 
Statistik skal omgås med varsomhed. Danmarks statistik har selv på humoristisk vis formidlet synspunktet, at statistik er en stor løgn, der bestå af lutter små sandheder. 
Ud fra statistiske materialer fokuseres ofte på et gennemsnit. Og her skal man ikke glemme, at et gennemsnit består af mange forskellige resultater, der peger i hver sin retning. Derfor er en ordentlig eller redelig analyse altid nødvendig for at se, om man kan uddrage eller lære noget fornuftigt af materialet. Gerne en analyse der stiller spørgsmål og søger forklaringer og forsøger at undgå fejltolkninger.
Dette sagt for at gøre opmærksom på, at reformen bygger på en noget løst grundlag, og at den meget nemt kan have forårsaget en negativ udvikling på steder og områder, hvor der ikke har været brug for en reform.
Den er jo trukket ned over hovedet på alle folkeskoler, uden at man først har prøvet den af i mindre målestok. Sagt på en anden måde, man har ordineret uprøvet medicin til både den skrantende og den sunde. Og de vil alle blive udsat for medicinens bivirkninger.

Er det for groft at sige, at reformen er trukket ned over hovedet på skolerne?
Der er jo tale om en demokratisk vedtagelse i Folketinget. For ikke at blive beskyldt for, at jeg jo ikke kan svare andet end nej som lærerformand, vil jeg lade Asger Baunsbak-Jensen svare.
Han er tidligere undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet. Han skrev i 2013 efter lockouten af lærerne og vedtagelsen af reformen en lille bog.
Den nye lov er blevet til uden folkelig debat; demokratiet er på nedtælling, mens teknokrater har overtaget magten; der har ikke været forsøgsvirksomhed som ved andre reformer; der har ikke været et kommissionsarbejde, hvor folk med skoleerfaring sammen med forældre har fået til opgave at endevende alle de emner, der er afgørende for en folkeskole i en ny tid.
Den nye lov for folkeskolen, der ensidigt satser på at give eleverne målbare kundskaber og færdigheder, er dømt til at fejle, skriver han direkte heri.
Og så har han også øje for et andet vigtigt problem: ”Loven skulle finansieres ved noget, der blev kaldt normalisering af lærerne arbejdstid. Der blev lagt op til en konfrontation med lærerne og ikke en inddragelse af lærerne.”
Så vidt Baunsbak, der foruden at have været direktør i Undervisningsministeriet, også har været præst, siddet i Folketinget og været landsformand for De Radikale.

Problemet med normaliseringen af lærernes arbejdstid er, at det passer meget dårligt til den opgave politikerne forventer, at lærerne skal løse med reformen. De fleste kan finde en eller flere gode elementer i reformen, men disse er i fare for at blive ophævet af lærernes manglende mulighed for at arbejde kvalitativt med dem, eller det kræver at andre elementer nedprioriteres. Man kunne fristes til at sige, at det ville svare til at lade en professionel fodboldspiller stå mål med den ene arm bundet til ryggen.

Analysedirektør på Politiken Poul Aarøe Petersen bruger et andet billede, ikke om lærernes arbejdstid, men om reformens brug af testresultater: Det svarer til at give potteplanten gødning, men at glemme at vande den. Her sigter han til det faktum, at udviklingen af folkeskolen skal måles på nogle udvalgte resultater i forbindelse med de nationale test. Det kalder han en reel trussel mod hele vores uddannelsessystem. Det er den direkte vej til en mindre alsidig og mere snæver undervisning, siger han og henviser til negative erfaringer andre steder fra. Han er positiv over for reformen, men siger direkte, at det er forbandet ærgerligt, at man har bygget en passus in i loven, der truer med at underminere den.
Der er andre, der har opdaget svagheder i reformen, fx forældre der kan se, at deres børn ikke trives med de lange skoledage - især fordi det gør det svært for dem være deltagere i et aktivt foreningsliv eller at have et fritidsjob. 

Et nytårsønske vil være at reformen tages op til revision i det nye år. Er det for tidligt? Nej, der er for mange tegn på at tingene ikke kommer til at fungere. Det er børnenes fremtid og muligheden for at bevare et velfungerende samfund, man har gamblet med, ved ikke at have lavet forarbejdet ordentligt.