Nostalgi Fluer

12 Fluer

3. samling af Fluer

Betalingsbalancen

Betalingsbalancen

Som en lille anekdote, så lavede man dengang en meningsmåling hvor man spurgte folk om hvad de ville sige til at flytte betalingsbalancen til Hirtshals – og der var mange der svarede at det synes de var en god ide fordi det var urimeligt at alting skulle ligge i København. Derfor synes jeg det var nødvendigt der i oktober 79 at gå på skærmen og advare.

(Knud Heinesen i Berlingske Tidende 3/4 2010 om en del af baggrunden for at han sagde at vi var på vej mod den økonomiske afgrund)

Facebook

Facebook

Man kan drage en enkelt konklusion, nemlig at der tilsyneladende er tale om ubegrænset udnyttelse af egne begrænsninger.

(Lasse Jensen i P1's 'Mennesker og medier' 9/4 2010 om Venstres fyrede kommunikationsrådgivers uhæmmede skriverier på sin egen facebookside)

Fejlniveau

Fejlniveau

Vi er gået over til en model der tager fejl på et langt højere niveau end den gamle.

(Peter Lund Madsen i showet 'Turister i Rødby' om hjernens evne til at opfatte synsindtryk)

Forfængelighed

Forfængelighed

For 50 år siden var en stor dreng til grin hvis han blev taget i at studere sig selv i spejlet. I dag er han til grin hvis han ikke gør.

(Ulrik Høy i Weekendavisen d. 29/4 2010 i forbindelse med konfirmationen i Danmark hvor "forbrugerkatedralen har større søgning end sognekirken, og den personlige forfængelighed er så udtalt at den har fået status som normalitet")

At bøje nakken

At bøje nakken

Når man står i lort til halsen, skal man ikke bøje nakken.

(Søren Andersen, regionsformand for DS i Århus på stormødet i Fredericia for TR, inspireret af en af talerne - Lars Andersen, direktør for Arbejderbevælgelsens Erhvervsråd, der indledte sit indlæg med ordene: Vi står i lort til halsen.)

Langsomhed

Langsomhed

Man har afholdt en forskningskonference om langsomhed. Det var ikke alle delltagerne der nåede frem.

(John Engelsbrecht på kredsens åbne medlemskursus 2009)

Sproget

Sproget

- Nogle bruger sproget til at skjule deres tanker. - Ja, og andre bruger sproget til at skjule at de ingen tanker har.

(Frit efter Ebbe Spang-Hansen: Sprogets verden og din)

Dårlig timing

Dårlig timing

'Det er fedt at være lærer'

Eksempel på elendig timing hvis man i slutningen af juni (i stedet for midten af august) valgte at lancere et umisforståeligt slogan med det formål at øge lærerstandens agtelse i offentligheden.

At tage hensyn

At tage hensyn

Samtale mellem journalist og Storm P.: - Sig mig, kan de slet ikke tegne mennesker så det ligner? - Jo, men det nænner jeg ikke.

(Fra Johannes Møllehave: Tusind fluer med eet smæk)

Latter

Latter

Det fine ved latteren er at den åbner hovedet så fornuften kan slippe ind.

(Citat af Dario Fo brugt i en artikel i Information d. 7/7 2010 til at argumentere for politikeres brug af humor)

Mødeformer

Mødeformer

Jeg vil foreslå at vi i stedet for at bruge mødeformen 'walk and talk' til dette punkt skal bruge mødeformen 'drink and think'.

Synsvinkler

Synsvinkler

Mange steder i landet er der planer om at lukke skoler og flytte rundt på lærere og elever.
B: Hvor er det dog trist at vi skal sige farvel til så mange af vores kolleger. A: Hvor er det dog godt at vi skal sige velkommen til så mange nye kolleger.

(Sagt af et medlem til et møde på kredskontoret – nogenlunde efter hukommelsen)
(Tegningen lægger sig tæt op af en tegning i en af de af Storm P.’s fluer der er mere kras end jovial. Storm P.’s tekst er: Kære ven, det går nok alt sammen. Husk, vi er alle i hver sin båd.)