Nostalgi Ugens Bertel

Kritik af Bertel

Når der blev givet igen


Tæt på sjusk (14/12 2006)
”Jeg vil ikke presse ordførerne mere end lovkvaliteten kan holde til,” udtaler Bertel Haarder til Jyllandsposten 13/12 2006. Udtalelsen kommer i forbindelse med at der er rejst kritik af ministeriets forhandlingstempo. Aktuelle forhandlinger har fået DF’s Martin Henriksen til at udtale: ”Regeringen har alt for travlt med at få kørt tingene igennem, og de seneste to ugers forhandlingsræs er det tætteste vi kommer på sjusk.”

En skrue løs (27/3 2007)
Kort tid efter at Bertel Haarder og Anders Bondo Christensen blev interviewet på en ret nedslidt skole til Berlingske Tidende (se Ugens Bertel 1/3 2007), optræder de begge i TV2's Morgen TV. Her præsenterer Bertel Haarder et fortryk til en pjece om bl.a. elevplaner der skal uddeles til alle forældre i folkeskolen. Anders Bondo henviser til den nedslidte skole og mener at man kunne bruge pengene anderledes og gør opmærksom på at den stol som undervisningsministeren havde siddet på på skolen ikke var en vippestol som ministeren havde troet, men en stol hvor skruerne var begyndt at falde ud.

Surmuleri (10/5 2007)
"Kampen i og om skolen vil formentlig fortsætte længe endnu. Så længe undervisningsminister Bertel Haarder fortsætter med sine retoriske badutspring og fornærmelser, er det svært at se en konstruktiv dialog for sig der kan bane vejen for samarbejde og gensidig forståelse. Han er ufremkommelig i en debat, en egentlig samtale bliver der aldrig tale om."
Således skriver Ole Pedersen, tidligere forstander på Ollerup Fri Lærerskole, i sin bog fra 2006: Kampen om skolen.

I forbindelse med udarbejdelsen af et forslag til en kanon i historie udtalte historielærerforeningens formand Lene Rasmussen sig kritisk. Om dette skriver Ole Pedersen: "Hun blev imødegået af Bertel Haarder i Kristeligt Dagblad med følgende svada: "Er hun imod de ekstra timer og penge, skal hun bare sige til! Vi kan nemt udskyde det, men det vil være synd for børnene. Hun mener tillige at kanonen ikke tager hensyn til geografiske forskelligheder, dvs. lokalhistorien. Men vi vil jo ikke tage noget fra lokalhistorien. Vi vil give ekstra timer, og så tillader vi os at forlange at de ekstra timer går til at styrke overblikket og kronologien. Der er jo trods alt demokrati her i landet. Det er politikerne der bestemmer hvad der bevilges penge til! Jeg synes at historielærernes formand skulle modtage regeringens interesse for historiefaget med glæde i stedet for surmuleri."

Bertel Haarders svar er nedladende og udtryk for visse politikeres debatniveau når et kritisk debatindlæg blot bliver udlagt som surmuleri. Han taler som til et barn. Han mener naturligvis ikke at "vi nemt kan udskyde det". Han tager både børnene og demokratiet som gidsel i sin argumentationsform. Det er velkendt af mange at det er Bertel Haarder selv der surmuler når han bliver sagt imod. Han har ofte en ejendommelig knytnævelignende argumentationsform når han bliver sagt imod."

Bagkogskab frabedes (17/12 2007)
"Det var umuligt at vide at reformen ville give færre lærere med naturfag som linjefag. Vi skal hellere se at få gjort noget ved problemet hurtigst muligt (...) Al bagklogskab frabedes, men gode forslag modtages med kyshånd," siger Bertel Haarder i forbindelse med den lave søgning til naturfag på læreruddannelsen.
Formanden for Natur/teknik-lærerforeningen Erland Andersen peger på at politikerne på forhånd var advaret om følgerne af den nye læreruddannelse. Det fremgår af de forskellige høringssvar foreningerne indsendte til Folketingets Uddannelsesudvalg før lovens vedtagelse. (Kilde: Politiken d. 10/12 2007)

Flovt og dumt (14/1 2008)
"Den konklusion er klokkeklar, og det er flovt at vi skal have den diskussion. Det er jo ikke en undersøgelse jeg har lavet. Jeg har ikke opfundet resultaterne. Det er dumt af Anders Bondo at slå budbringeren ihjel i stedet for at tage budskabet til sig."
Citatet stammer fra Information d. 8/1 2008 og er udløst af Anders Bondos kritik af at Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse 'Elevplaner' ikke blev sendt til bl.a. lærerforeningen inden offentliggørelsen så man kunne være parat til at kommentere resultaterne på det tidspunkt hvor de har pressens bevågenhed. Anders Bondo udtaler at der intet hold er i undervisningsministerens konklusion at syv ud af ti forældre er glade for elevplaner.

Man kan altid være bagklog (28/1 2008)
"Jeg kan ikke se at vi har gjort noget forkert. Man kan altid være bagklog, men én gang skal jo være den første, og hvis vi ikke havde prøvet sidste år, havde vi ikke fået alle de gode råd til forbedringer vi arbejder videre med nu."
Bertel Haarder er specialist i at afvise kritik. Denne gang handler det om at ministeriet har været nødt til at udskyde de obligatoriske test et år fordi de ikke har kunnet leve op til de stillede krav. Citatet stammer fra Politiken d. 26/1 2008.

De har kun sig selv at takke (31/3 2008)
Politiken skriver d. 19/2 2008 at regeringen vil tage 166 millioner fra de nye professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler. Pengene skal finansiere en række initiativer under kvalitetsreformen og trepartsaftalen. Hertil udtaler Laust Joen Jakobsen, formand for professionshøjskolernes rektorforsamling: De penge blev oprindeligt taget fra vores almindelige budgetter og øremærket til kvalitet og udvikling af uddannelserne. Nu flytter de rundt med de gamle penge for at få råd til de nye penge, og det hele er et stort cirkus hvor regeringen bruger de samme penge flere gange, og ingen kan finde ud af hvad der finansierer hvad.

Politiken skriver endvidere at Laust Joen Jakobsen som rektor for professionshøjskolen i København selv skal tages stilling til om han skal nedlægge skolens videncenter for læsning og fyre landets fremmeste eksperter i hvordan man bedst lærer børn at læse, for det er den pengepulje der nu falder væk - eller om han skal skære i grunduddannelsen af fremtidens folkeskolelærere. "Vil vi helst skydes eller hænges? Resultatet er det samme, vi skal af med 5,5 %. Det er ikke bare klynk, det er ganske enkelt uanstændigt."

Hertil svarer Bertel Haarder: Jeg vil da ikke opfordre ham til at nedlægge noget som han synes er supergodt. Men det er ham der er leder og ikke mig, og jeg går ud fra at han påtager sig et ledelsesansvar.(...) Hvis det er et pengecirkus, så har de kun sig selv at takke for det. Og hvis de har nogle bedre måder at spare på, så skal de bare sige til. Så har jeg et åbent sind." Om besparelserne siger han dog at han skal være den første til at beklage. "Men på længere sigt får de mere end de afstår. For samlet set bliver der tilført en milliard til professionshøjskolerne de kommende tre år."

Minimal afbureaukratisering (3/10 2008)
"Der er da fire-fem fremskridt," forklarer Bertel Haarder til Politiken d. 26/10 2008 på spørgsmålet om hvordan lærerne og skolelederne helt konkret får det meget nemmere i hverdagen nu. (Spørgsmålet er stillet i forbindelse med undervisningsministerens plan for afbureaukratisering af folkeskolen.) Et eksempel er at elevplanen for den enkelte elev og uddannelsesbogen for den enkelte elev lægges sammen i ét. Her spørger Politiken så: "Selv om de to lægges sammen i samme dokument, skal lærerne og skolelederne vel registrere det samme som før? De kan bare skrive ét dokument i stedet for flere. Hvori består lettelsen - de skal jo ikke registrere mindre?"
Ministeren svarer: "Nu er det trods alt en lov at der skal laves elevplaner, og når forligspartierne har sagt god for at dette er en lettelse der batter, så er der alvor i det. Men vi slækker ikke på selve kravene til elevplanerne og uddannelsesbogen."

"Men hvori består så afbureaukratiseringen?" spørger Politiken uanfægtet videre."
Hertil svarer undervisningsministeren at det især er KL der har ønsket den nævnte ændring fordi der var alt for mange forskellige papirer for hver enkelt elev. At der skulle være tale om en lettelse kommer ikke til at fremstå klart af svaret.

Politiken stiller også spørgsmålet: "Lærerne og lederne mener at deres hverdag ville blive meget lettere hvis de lokalt kunne få lov til at bestemme hvilke typer af oplysninger de skulle registrere om den enkelte elev, men det kan I ikke imødekomme?"
"Nej, det er for tidligt at lade dem selv bestemme," svarer ministeren.

Ikke sammenlignelig (8/12 2008)
Undervisningsministeren har i TV2 udtalt (10/11) at folkeskolerne kan lære meget af privatskoler og private skolefritidsordninger. Det har fået folketingsmedlem Thomas Horn til at stille ministeren følgende spørgsmål:
”Hvilken dokumentation har ministeren for, at privatskoler med de tilknyttede SFO’er gør det både billigere og samtidig bedre end det offentlige alternativ?”

Bertel Haarder giver d. 2/12 2008 et skriftligt svar (kan ses på Folketingets hjemmeside) hvori det bl.a. hedder:
”Berlingske Research har blandt 215 privat- og grundskoler over hele landet foretaget en stikprøveundersøgelse som viser, at forældrebetalingen på hver femte frie grundskole, inklusive SFO-ordning, for børn til og med tredje klasse, er lavere end en sammenlignelig offentlig SFO. Undersøgelsen bygger ikke på tal fra Undervisningsministeriet.”

”Det gælder for SFO’er i både kommunale og private skoler at der ingen regler er for fastsættelsen af forældrebetalingens maksimale størrelse, men som udgangspunkt må betalingen forventes at afspejle institutionernes omkostningsniveau. Da de kommunale og private SFO’er imidlertid opgør omkostningerne forskelligt, vil hverken oplysningerne omkring udgiftsniveau og forældrebetaling umiddelbart kunne sammenlignes. Kommunerne opgør således både institutionernes direkte omkost-ninger (udgifter forbundet med selve pasningen som fx løn til personalet, forbrug af materialer m.v.) og deres indirekte omkostninger (udgifter til husleje, løbende vedligeholdelse, administration m.v.), mens man i regnskaberne for frie grundskoler kun opgør direkte omkostninger. Hertil kommer at forskelle i omkostningsniveau og dermed i forældrebetaling også kan hænge sammen med forskelle i åbningstider og serviceniveau generelt. Forældrebetaling for henholdsvis kommunale og private SFO’er er derfor ikke direkte sammenlignelig.”