Digital dialog med politikerne i Svendborg Kommune

Politikerholdninger til Svendborg Heldagsskole

Fra det digitale borgermøde om budget 2018 i Svendborg Kommune tirsdag den 5.9 kl. 19-21.

Et svar fra Helle Caspersen, Venstre, vedr. inklusion, fik Øhavets Lærerkreds til at stille spørgsmålstegn ved den beslutningen, der er truffet i Udvalget for Børn og Unge vedr. Heldagsskolen. Dialogen mellem Politikernes og Øhavets Lærerkreds ses herunder.

Kommentarer fra Helle Caspersen, V, Mette Kristensen, V, Henrik Nielsen og Øhavets Lærerkreds. Ses flere politiske kommentarer senere…

Svar fra: Helle Caspersen: Det kræver kritisk masse at opretholde et ordentligt tilbud ... derfor kan vi ikke hovedløst decentralisere uden at kigge på børnenes tarv og fagpersonalets kompetencer på disse specialområder.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Helle Caspersen: Enig. Hvis vi ser på Svendborg Heldagsskole, som var til debat i Udvalget for Børn og Unge i går er der dog politikere, der mener, at skolens elever ville kunne fordeles til deres distriktsskoler, og helt lukke den? Det kommer vi frem til ved at se bemærkningen i referatet om, at man vil undersøge indtægten ved salg af Bymarkskolen.

Svar fra: Mette Kristensen: At sende børnene fra Heldagsskolen ud i deres distriktsskole vil udvande fagligheden og den ekspertise og specialisering, de børn har brug for, og som de får i et tilbud som Heldagsskolen. Hvis man vel at mærke skal opretholde den samme faglighed og kvalitet vil en decentral model blive endnu dyrere end den udgift, vi i dag har på Heldagsskolen. Vi taler om de mest belastede børn, som har brug for høj faglighed omkring sig. Hvis de skal spredes ud i deres respektive skoledistrikter, så vil vi kunne opleve, at der måske sidder 1-2 elever på en skole med vidt forskellig alder (det kan være fra 7 - 15 år) og med forskellig udfordringer. Hvordan skal skolerne løse den opgave?

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Mette Kristensen: Det svar vil du også få fra lærere og pædagoger

Svar fra: Henrik Nielsen til Mette Kristensen: Har du fået undersøgt det? Hvad baserer du dine konklusioner på? Lad os få en decentral model belyst, så vi kan træffe vores beslutninger på et oplyst og faktuelt grundlag.

Svar fra: Mette Kristensen: Udvalget har fået tilsendt foreløbige tal på, hvad et tilsvarende decentralt skoletilbud vil koste.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Henrik Nielsen: Et oplyst grundlag er ikke tal og modeller, men samtale med fagprofessionelle. Vi håber, at I vil bruge samtale og dialog forud for jeres beslutning

Svar fra: Henrik Nielsen til Øhavets Lærerkreds DLF: Vi vil netop inddrage og har allerede inddraget fagprofessionelt personale.

Svar fra: Dorthe Lynge Ullemose til Mette Kristensen: Forhold dig til andre fagfolk i andre kommuner også. Du læner dig for meget op af fagfolk i Svendborg, hvor de øverste er fyret netop pga. manglende faglighed.

Svar fra: Mette Kristensen: Vi har mange dygtige fagfolk ansat i Svendborg Kommune, og de bliver ikke mindre dygtige af, at man tilfældigvis er uenig med dem.

Svar fra: Dorthe Lynge Ullemose: Løsningen er ikke at smide børnene væk fra fællesskabet - i stedet skal de hjælpes i deres skoledistrikt. Gerne et specialtilbud, men at køre dem i taxi langt væk fra deres nære relationer, er for mig at se ingen løsning, når vi snakker om børn uden diagnoser.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Dorthe Lynge Ullemose: Når du omfordeler lærerne, er der ikke fagfolk nok på skolerne. De fysiske rammer er heller ikke til stede. Vores undersøgelse viser desuden, at kun 4 % af lærerne sidste år har fået uddannelse inden for inklusion.

Svar fra: Dorthe Lynge Ullemose til Øhavets Lærerkreds DLF: Jeg tænker mere på de fagfolk i BU-centret, hvor vi køber ydelser time for time. Altså socialpædagoger, familiebehandlere osv...

De skal møde ind på skolerne (i distrikterne) og være i spil i almenområdet i stedet for og at vente på en bestilling. Vi skal forbygge problemerne, inden de bliver til en sag i forvaltningen.

Svar fra: Dorthe Lynge Ullemose: Normalitetsbegrebet er skredet voldsomt i Svendborg kommune.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Dorthe Lynge Ullemose: Mange af eleverne på Heldagskolen har deres nære relationer med andre elever på skolen, og har desuden brug for lærere og pædagoger med særlige kvalifikationer, som ikke er i almenskolen. Det kan godt være at normalitetsbegrebet er skredet, det skal vi ikke kunne sige, men en ting er sikkert, lærerne er under hårdt pres på skolerne allerede. De ekstra børn, som med forslaget ville komme ud i skolerne, vil ikke kunne få det tilbud, de får i dag på Heldagsskolen

Svar fra: Dorthe Lynge Ullemose til Øhavets Lærerkreds DLF: Hvad hjælper det at være i en osteklokke i flere år og spejle sig i børn, der har større problemer end en selv. De møder jo virkeligheden på et tidspunkt og får netop større problemer senere i livet. Hvad er effekten?

Hvorfor ikke samle ressourcerne i almenområdet og give de børn et specialtilbud tæt på skolerne - og det pædagogiske fagpersonale kan hjælpe flere børn og være en sparring til lærerne.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Dorthe Lynge Ullemose: Der snakkes så meget om, at lærere og pædagoger skal have faglig sparring af andre. Problemet er i selve undervisningssituationen med andre elever, der er ikke tid til det enkelte barn. Her hjælper det ikke at kunne sparre efterfølgende, der er brug for en ekstra person i situationen.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Dorthe Lynge Ullemose: Det vil hjælpe med mere forebyggelse som på sigt måske kan afhjælpe nogle af de problemer, som nogle børn støder ind i. Men det er ud i fremtiden. 

Svar fra: Arne Ebsen: Grundlæggende er der ikke gode resultater ved at segregere for mange børn fra deres trygge omgivelser. Jeg medgiver, at der er brug for særlige tilbud til en række børn, der har svære vilkår følelsesmæssigt, er udad-reagerende og mangler relationer til såvel kammerater som voksne. Dem skal vi fortsat have et kvalificeret tilbud til. Men med større rummelighed og ikke mindst de fornødne ressourcer kan vi løse en del af opgaverne i den lokale skole. Vi har været gennem en lang proces med omlægning af indsatsen og er naturligvis ikke i mål (hvilket vi aldrig kommer!), men der er et styrket samarbejde med PPR og socialforvaltningen, der giver os en tro på, at den tidlige indsats på længere sigt vil give bedre vilkår for de udsatte børn.

Svar fra: Henrik Nielsen til Øhavets Lærerkreds DLF: Resurserne skal jo følge med. Heldagsskolen arbejder i forvejen med små grupper på 6 børn. Det uden den store interaktion eller udveksling mellem grupperne. Leverer Heldagsskolen de ønskede resultater? Vi forestiller os ikke, at disse børn skal inkluderes fuldt ud i de eksisterende klasser, men der hvor det giver mening. Om de fysiske rammer er til stede, er netop et af de forhold, vi ønsker belyst. Vores standpunkt er baseret på dialog med blandt andet personale på Heldagsskolen.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Henrik Nielsen: At børn bliver i deres lokal område er der mange gode hensigter i. Men skolerne har i dag ikke mulighederne for at give alle eleverne den undervisning, de har krav på. Det er børn med meget store udfordringer, som kræver speciel viden og tid, som lærerne på skolerne ikke har. Hvis børnene/eleverne kommer til deres distriktsskoler, er det jo lærerne der, der pludselig skal have ekspertisen og de fysiske rammer. Vilkårene er ikke til stede.

Svar fra: Henrik Nielsen: For os giver det god mening, at børnene bevares i deres lokalområde, og at de bliver en del af en af skolerne i skoledistriktet. Derved vil børnene fra Heldagsskolen få andre børn at spejle sig i, og børnene på skolen vil få en øget rummelighed. Det er baseret på vores helt subjektive vurdering. Vi har derfor bedt om at få en decentraliseret model belyst. Herefter vil vi vurdere, hvilken model, der tjener børnene bedst indenfor den økonomi, der er til rådighed.

Svar fra: Helle Caspersen til Øhavets Lærerkreds DLF: Det er jeg klar over ... men det var ikke med opbakning fra Venstre.

Svar fra: Jesper Kiel: Der skal følge ressourcer med til inklusionen, men der skal også fastholdes gode specialtilbud til dem, som man ikke magter at rumme endnu.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Jesper Kiel: Ved at samle Svendborg Heldagsskole på én skole kan I netop være med til at forbedre tilbuddet til de børn, der har det største behov. Når der engang er penge i kassen, kan man måske udbygge skolerne i Svendborg, så der bliver mulighed for at rumme flere elever og ansætte flere lærere og pædagoger.

Forældrekurser

Spørgsmål fra: Øhavets Lærerkreds DLF: I debatten i FAA den 13. august skriver Mette Christensen, at hun på skolebesøg har erfaret, at undervisningen lider under uro. Endvidere at det er et fælles ansvar at løse. Vi har i Øhavets Lærerkreds gennem de sidste par år hørt samme udmeldinger fra lærere og tillidsvalgte. Især er det et stigende problem i indskolingen og i børnehaveklassen. Årsagerne ligger flere steder, det kan være manglende voksenkontakt i dagtilbuddene, manglende voksenkontakt i skolerne, for få pædagoger og lærere. Men det kan også være – som Mette Christensen skriver – at forældrene mangler forudsætninger i forhold til, hvilke forventninger, skolen har til deres barn. En del af løsningen kunne være, at man politisk i Svendborg Kommune målretter nogle af de penge, der er afsat til forebyggelse til ”Førskolekurser for forældre” og desuden afsatte beløb, som de enkelte skolebestyrelser og skolens ansatte kunne anvende til forebyggende tiltag tilpasset den enkelte skole. Hvad siger I til det?

Svar fra: Dorthe Lynge Ullemose: Et førskolekursus for forældrene er en hamrende god ide. Den tager jeg med.

Svar fra: Arne Ebsen: Familieklasser, forældregrupper i børnehaven, socialrådgivere og PPR-medarbejdere i distrikterne, alt hvad der kan bidrage til at børn og familier får en støtte og en mulighed for at finde fodfæste i forældrerollen. Vi har fra første dag af været optaget af den tidlige forebyggende indsats, så der er ingen grund til at vente.

Svar fra: Helle Caspersen til Arne Ebsen: Lyder meget godt, men tag nu ikke alt ansvar og initiativ fra forældrene ... opdragelse er nu en del af forældrerollen 😉

Svar fra: Mette Kristensen: Jeg vil meget gerne i dialog om, hvordan vi sammen kan løse problematikken. Umiddelbart vil jeg nu hellere sætte ind allerede mens børnene er i dagtilbud, således at børn og forældre får den nødvendige hjælp allerede på det tidspunkt, så hele familien kan blive klædt på til det, de skal møde i skolen. Omvendt ligger der også en opgave på skolerne i at blive og være forberedt på de børn, der kommer fra de enkelte børnehuse. Hvis vi optimerer rammerne for samarbejde og overgang fra dagtilbud til skole og sætter tidligt ind i dagtilbud, så tror jeg, vi får mere ud af det end et "førskolekursus for forældre".
Jeg oplever dog, at selvom viljen er der, så kan samarbejdet være en udfordring for de skoler, der får børn fra mange forskellige børnehuse, f.eks. på Vestre Skole.
Vi har i denne periode igangsat "FOKUS" i vores dagtilbud, hvor børnene bliver trivselsvurderet 2 gange om året med inddragelse af forældre, et super godt forebyggende initiativ, som jeg forventer at skolerne vil kunne mærke effekten af.

Svar fra: Arne Ebsen: Jamen, det handler jo netop om at myndiggøre forældrene, så de kan løfte den opgave, de har valgt at påtage sig.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Helle Caspersen: Vi er enige, vi "låner" forældrenes børn, men vi vil gerne række en hånd ud til de forældre, der har et behov. Vi har set, at mange forældre tager imod tilbud som "kend din teenager" - måske kan de enkelte skoler kommer med forslag til, hvad der kan hjælpe hos dem. De kan også være tiltag, som retter sig mod de enkelte familier. Men en dialog om emnet vil hjælpe.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Mette Kristensen: Vi er opmærksomme på, at der gøres en indsats i børnenes først år, men på skolerne er det en helt konkret udfordring med de børn, der er i skolen lige nu. Der er også andre forventninger til et barn i skolen end i et pasningstilbud; netop det kunne det være godt at rette opmærksomheden mod. For barnet skyld.

Inklusion

Spørgsmål fra: Øhavets Lærerkreds DLF: Inklusionen i folkeskolerne i Svendborg Kommune har det svært. I vores spørgeskemaundersøgelse fra aug. svarer 60 % af lærerne, at de ikke oplever at have mulighed for at give støtte til elever med særlige behov. Denne svarprocent fik vi også de to foregående år. Kun 5 % af lærerne har over en 3-årig periode oplevet en forbedring. Hvordan vil I sikre, at skolerne i Svendborg kan opfylde elevernes rettigheder om undervisning, der tilgodeser deres undervisningsbehov?

Svar fra: Dorthe Lynge Ullemose: Hvis inklusion skal lykkes kræver det en omfordeling af ressourcerne, så flere fagfolk arbejder decentralt.

Svar fra: Susanne Gustenhoff: Vi tror ikke på, at inklusion kan være en spareøvelse, så derfor skal der eks. 2-lærer-ordninger til, gode fysiske rammer, der understøtter pædagogikken, og ikke mindst, hvis det ikke lykkes på skolerne, så skal vi have gode specialtilbud. De erfaringer har man gjort sig i mange af landets kommuner.

Svar fra: Bruno Hansen: Et bud kan være at sænke den daglige undervisningstid med en halv time og oprette flere klasser med to lærere. Det er tanker, SF er ved at få undersøgt i administrationen i øjeblikket.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Bruno Hansen: Det er muligt at sænke lærernes undervisningstid og elevernes understøttende undervisning. Det vil give mere forberedelsestid til lærerne og mere frikvarter til eleverne. Vores undersøgelse viser at 78 % af lærerne ikke oplever at have tid til at forberede og efterbehandle undervisningen.

Svar fra: Bruno Hansen: Det må vi snakke videre om i et andet forrum. Jeg er oplyst om, at man ikke kan bruge en forkortelse af undervisningsdagen på at forøge forberedelsestiden!

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Bruno Hansen: Det kan man. Du er velkommen til at besøge os på kredskontoret. Færgevej 32.

Svar fra: Pia Dam Larsen Nissen: Vi arbejder også fortsat for, at inklusion ikke skal opleves som en spareøvelse. Og vi anerkender, at lærere oplever et pres ift. at nå omkring elever med særlige udfordringer. Kan midler fx. omfordeles, så der kan være flere tolærerordninger, så vil vi gerne se på det.

Svar fra: Øhavets Lærerkreds DLF til Pia Dam Larsen Nissen: Inklusion er blevet en spareøvelse. Det skete, da lærerne i 2014 fik mere undervisning og mindre tid til at forberede elevernes undervisning. Det er nemlig også gået ud over elever med særlige behov, selv om "penge er fulgt med" Den lange skoledag, som I kæmper for, er en stor medvirkende årsag.

Svar fra: Pia Dam Larsen Nissen: Jeg er klar over, at inklusion er en kæmpeopgave, som både forudsætter penge, faglige kompetencer og ledelse. Vi har en stor opmærksomhed på problematikken og lærernes oplevelser, fordi vi ved, at inklusion forudsætter et stærkt normalområde.

Emner

Målgruppe