Mindre styring, mere forberedelse

Mindre styring, mere forberedelse: Ja tak – der er ingen anden genvej.
Fuglehus

Ingen smarte pædagogiske nyskabelser eller pædagogiske formler kan sikre, at eleverne får dét ud af deres skolegang, som folkeskoleloven lover dem. Til gengæld vil mere forberedelse og efterbehandling af deres undervisning give dem det.

Troen på, at intentionerne i Folkeskoleloven kan gennemføres ved målstyring og databaserede pædagogiske værktøjer, er stor i Svendborg Kommune. Det er dog ikke den fremherskende oplevelse hos medarbejderne på skolerne.

Det er den enkelte skole og lærerne med deres professionelle viden og med et frit pædagogisk råderum, der sammen med elevene kan udvikle en skoledag, der giver trivsel, faglighed og udvikling for det enkelte barn og klassen. Mindre styring og større pædagogisk råderum er en af vejene til at optimere elevernes skolegang.

Men selv med mere tillid til læreren som den fagprofessionelle og med større frihed til skolerne til at kunne tilrettelægge deres egen pædagogiske linje er skolernes rammer langt fra optimale. Skolerne mangler lærerressourcer.

I Svendborg Kommune oplever 78 % af lærerne*, at der ikke er tid til at forberede og efterbehandle undervisningen inden for rammerne af arbejdstiden. I 2015 var tallet 90 %.  Ledere og lærere har gennem de 3 år, der er gået, siden folkeskolereformen blev vedtaget, gjort sig store bestræbelser på at få ressourcerne til at strække samt effektivisere, hvor det er muligt.

En af mine kollegaer havde her i august denne lille samtale med en af sine nye elever. Læreren: ”Jeg vil gerne have, at du afleverer din opgave til mig, så jeg kan rette den”. Eleven: ”Vil du RETTE den?” Ja, eleven var faktisk meget forundret over, at læreren ville rette hans opgave.  Desværre er dette ikke et enestående tilfælde. Siden folkeskolen reformen trådte i kraft i 2014, har lærerne undervist mere og fået mindre tid til at forberede undervisningen samt at give eleverne feedback på det lærte. En af intentionerne med folkeskolereformen er, at eleverne skal have mere alsidig undervisning. Der skal være tid til faglig fordybelse, inddragelse af lokalområdet, mere kreativitet m.m. Det, vi hører fra mange lærere er, at det er gået den modsatte vej. Der er blevet færre faguger, temauger, fagdage, undervisning uden for skolen, forældrearrangementer m.m. Grunden er ganske enkelt, at de dygtige, engagerede lærere på skolerne i Svendborg Kommune mangler kollegaer, et loft over undervisning og en klassekvotient på højest 24 elever. 

*Fra Øhavets Lærerkreds’ spørgeskemaundersøgelse til lærere i folkeskolen. Afsluttet 25. aug. 2017. Vi har ligeledes gennemført spørgeskemaundersøgelser i 2015 og 2016.

 

 

Emner

Målgruppe