10. kl. - en vigtig mellemstation

Indeværende skoler er det første år, hvor Ørstedskolen i Rudkøbing kun har en enkelt 10. klasse. Derfor er linjer i år afløst af værkstedstimer og valgfag -sidstnævnte sammen med 7.-9. årgang.
Bettertorben 2 (1)

Selvom de begge brænder for 10. årgang med alt, hvad det indebærer af dannelse, motivationsarbejde, afklaring og faglige løft for eleverne, så er de også en anelse udfordrede i hverdagen på 10. klasse på Ørstedskolen i Rudkøbing.
De er lig med Torben Hvalsøe Johnsen og Karen Lisbeth Steen – i daglig tale Better. Begge lærere på 10. klasse på Ørstedskolen i Rudkøbing og begge med mange års erfaring fra netop 10. klasse.
”Det arbejde, vi gør i 10. klasse, er ekstremt vigtigt, men vores tilbud er indskrænket i år, fordi vi for første gang kun har én 10. klasse her på Ørstedskolen,” fortæller Torben Hvalsøe Johnsen.
Problemstillingen er, at skolen har oplevet et fald af elever i 10. klasse. Sidste skoleår var der 41 elever på 10. årgang. Tidligere endnu flere, men i indeværende skoleår har kun 24 elever valgt 10. klasse på Ørstedskolen.

Med de færre elever får 10. klasse tildelt færre ressourcer, og det har konsekvenser for det tilbud, skolen kan give de unge. Hvor eleverne tidligere kunne vælge linjer og valgfag udelukkende for 10. klasse, er der i år ingen selvstændige linjer eller valgfag. I stedet kan eleverne i 10. klasse vælge mellem 12 forskellige valgfag som teater, kreativt håndværk og sport – sammen med 7.-9. årgang.
”Det er noget med at få kabalen til at gå op, og vi har ikke ressourcer til egne linjer og valgfag. Nogle af eleverne glæder sig til valgfag, men der er en risiko for at falde tilbage i dårlige mønstre, når man skal gå sammen med de andre elever,” siger Karen Lisbeth Steen.
”Mange af vores elever synes ikke, det er særlig fedt, at de skal have valgfag sammen med 7.-9. klasse, men med de nuværende ressourcer er det svært at lave om på,” mener Torben Hvalsøe Johnsen.

 

Mindre fleksibilitet
En anden konsekvens af de færre elever og deraf færre ressourcer er mængden af lærere og lærertimer koblet på 10. klasse. I år er fem lærere tilknyttet 10. klasse, men ingen af lærerne underviser udelukkende i 10. klasse, og lærerne er også koblet på et fælles team for 9. og 10. klasse.
”Tidligere havde jeg kun undervisningstimer i 10. klasse. I år underviser jeg på 9. årgang både mandag, onsdag, torsdag og fredag, og det giver nogle udfordringer. For hvor vi før havde enormt kort fra ide til handling, går det nu ud over andre elever og kollegaer, hvis jeg for eksempel skal ud af huset med 10. klasse,” fortæller Torben Hvalsøe Johnsen.


Søger ungdomsmiljø
De færre elever har mange årsager. Generelt små ungdomsårgange, stigende søgning til efterskoler, de lange skoledage og søgning efter et ungdomsmiljø, som Langeland ikke kan tilbyde, mener de to.
”Eleverne er ved at kaste op over de lange skoledage, så når de er færdige med 9. klasse, trænger de til at blive plantet om. Prøve noget andet end Ørstedskolen,” mener Karen Lisbeth Steen.
”Samtidig mangler Langeland et ungdomsmiljø, så mange af de unge tager til Svendborg og går i skole i stedet,” siger Torben Hvalsøe Johnsen.

 

Selvom de begge brænder for 10. årgang med alt, hvad det indebærer af dannelse, motivationsarbejde, afklaring og faglige løft for eleverne, så er de også en anelse udfordrede i hverdagen på 10. klasse på Ørstedskolen i Rudkøbing.
De er lig med Torben Hvalsøe Johnsen og Karen Lisbeth Steen – i daglig tale Better. Begge lærere på 10. klasse på Ørstedskolen i Rudkøbing og begge med mange års erfaring fra netop 10. klasse.
”Det arbejde, vi gør i 10. klasse, er ekstremt vigtigt, men vores tilbud er indskrænket i år, fordi vi for første gang kun har én 10. klasse her på Ørstedskolen,” fortæller Torben Hvalsøe Johnsen.
Problemstillingen er, at skolen har oplevet et fald af elever i 10. klasse. Sidste skoleår var der 41 elever på 10. årgang. Tidligere endnu flere, men i indeværende skoleår har kun 24 elever valgt 10. klasse på Ørstedskolen.

Med de færre elever får 10. klasse tildelt færre ressourcer, og det har konsekvenser for det tilbud, skolen kan give de unge. Hvor eleverne tidligere kunne vælge linjer og valgfag udelukkende for 10. klasse, er der i år ingen selvstændige linjer eller valgfag. I stedet kan eleverne i 10. klasse vælge mellem 12 forskellige valgfag som teater, kreativt håndværk og sport – sammen med 7.-9. årgang.
”Det er noget med at få kabalen til at gå op, og vi har ikke ressourcer til egne linjer og valgfag. Nogle af eleverne glæder sig til valgfag, men der er en risiko for at falde tilbage i dårlige mønstre, når man skal gå sammen med de andre elever,” siger Karen Lisbeth Steen.
”Mange af vores elever synes ikke, det er særlig fedt, at de skal have valgfag sammen med 7.-9. klasse, men med de nuværende ressourcer er det svært at lave om på,” mener Torben Hvalsøe Johnsen.

 

Mindre fleksibilitet
En anden konsekvens af de færre elever og deraf færre ressourcer er mængden af lærere og lærertimer koblet på 10. klasse. I år er fem lærere tilknyttet 10. klasse, men ingen af lærerne underviser udelukkende i 10. klasse, og lærerne er også koblet på et fælles team for 9. og 10. klasse.
”Tidligere havde jeg kun undervisningstimer i 10. klasse. I år underviser jeg på 9. årgang både mandag, onsdag, torsdag og fredag, og det giver nogle udfordringer. For hvor vi før havde enormt kort fra ide til handling, går det nu ud over andre elever og kollegaer, hvis jeg for eksempel skal ud af huset med 10. klasse,” fortæller Torben Hvalsøe Johnsen.


Søger ungdomsmiljø
De færre elever har mange årsager. Generelt små ungdomsårgange, stigende søgning til efterskoler, de lange skoledage og søgning efter et ungdomsmiljø, som Langeland ikke kan tilbyde, mener de to.
”Eleverne er ved at kaste op over de lange skoledage, så når de er færdige med 9. klasse, trænger de til at blive plantet om. Prøve noget andet end Ørstedskolen,” mener Karen Lisbeth Steen.
”Samtidig mangler Langeland et ungdomsmiljø, så mange af de unge tager til Svendborg og går i skole i stedet,” siger Torben Hvalsøe Johnsen.


Gør klar til livet
De elever, der alligevel vælger 10. klasse på Ørstedskolen, gør det, fordi de er uafklarede eller mangler modenhed i forhold til at begynde på en ungdomsuddannelse.

”Nogle af dem er heller ikke uddannelsesparate. I år er det omkring en håndfuld,” fortæller Torben Hvalsøe Johnsen. 
Selve tilbuddet tæller de obligatoriske fag; dansk, engelsk og matematik. Plus faget ”dannelse” og kontaktlærertid. Tysk og fysik må eleverne selv bestemme, om de vælger. Derudover tilbydes de 12 valgfag, og der er løbende tematimer og værkstedstimer.
”10. klasse handler meget om dannelse – om at blive klar til det videre liv,” siger Karen Lisbeth Steen.
”Sigtet er jo at blive uddannelsesparat og klar til livet, og vi har lige dele fokus på det faglige, de personlige egenskaber og de sociale kompetencer, og vi tilpasser til den enkeltes behov og ønsker,” fortæller Torben Hvalsøe Johnsen.
Der arbejdes bevidst med oplevelser og ture ud af huset – med et socialt sigte.
Der er 14 dages intro med blandt andet teambuilding på Strynø, tur til Langelandsfortet og gåtur til spejderhytten i Longelse, hvor de både griller og bygger drager. Der er løbende ture til Svendborg – senest på besøg på Sydfyns ErhvervsForskole. Der er også en udlandstur – i september var 10. klassen i Prag i en lille uges tid.
”Vi har stadig en pæn økonomi til at gøre nogle ting, men det er ikke helt et flagskib, som tidligere,” mener Karen Lisbeth Steen.
Lige nu er fokus meget det faglige med terminsprøverne i november. Derefter brobygning, og efter jul venter blandt andet praktik og et tre-ugers projekt om at flytte hjemmefra.
Her skal eleverne både indrette et kollegieværelse, hvor de får 15.000 fiktive kroner at købe ind for, ud med en ejendomsmægler og lære om økonomi. Projektet slutter med, at eleverne i grupper skal arrangere scoremiddage. Tre-retters menuer, hvor både lærere og andre af skolens elever agerer smagsdommere.
De to er enige om, at 10. klasse giver eleverne rigtig mange forskellige ting. Modenhed, et fagligt løft, afklaring og dannelse er blandt de vigtigste.
”Samtidig er 10. klasse et helt fantastisk år i forhold til kammeratskab,” pointerer de.

Et vigtigt tilbud 
Med 10. klasses store værdi mener de bestemt også, at 10. klasse skal opretholdes.
”Der er brug for et mellemår – en mellemstation mellem grundskole og ungdomsuddannelser. For mange af de unge er ikke klar til at gå videre til ungdomsuddannelserne, men 10. klasse behøver ikke nødvendigvis at ligge i folkeskoleregi,” mener Torben Hvalsøe Pedersen.

”Vi har mange elever, der går videre på erhvervsskolerne, så for os vil det være fint, hvis 10. klasse kom til at ligge på Svendborg Erhvervsskole, og eleverne dermed blev koblet på et fagligt miljø. Men der er brug for mentorer eller andre, der kan holde snor i eleverne, så de ikke falder fra,” siger Karen Lisbeth Steen.
De understreger også begge, at selvom 10. klasse eventuelt blev flyttet til Svendborg Erhvervsskole må tilbuddet ikke lukke for muligheden for at vælge for eksempel STX eller HTX efterfølgende. For hvis tilbuddet udelukkende giver adgang til erhvervsskolerne, vil mange fravælge 10. klasse, mener de.
Ender 10. klasse med at flytte fra Ørstedskolen og til Svendborg, er de ret sikre på, at de begge flytter med. For de brænder så meget for 10. klasse, så de slet ikke kan lade være.
 

 

 


De elever, der alligevel vælger 10. klasse på Ørstedskolen, gør det, fordi de er uafklarede eller mangler modenhed i forhold til at begynde på en ungdomsuddannelse.

”Nogle af dem er heller ikke uddannelsesparate. I år er det omkring en håndfuld,” fortæller Torben Hvalsøe Johnsen. 
Selve tilbuddet tæller de obligatoriske fag; dansk, engelsk og matematik. Plus faget ”dannelse” og kontaktlærertid. Tysk og fysik må eleverne selv bestemme, om de vælger. Derudover tilbydes de 12 valgfag, og der er løbende tematimer og værkstedstimer.
”10. klasse handler meget om dannelse – om at blive klar til det videre liv,” siger Karen Lisbeth Steen.
”Sigtet er jo at blive uddannelsesparat og klar til livet, og vi har lige dele fokus på det faglige, de personlige egenskaber og de sociale kompetencer, og vi tilpasser til den enkeltes behov og ønsker,” fortæller Torben Hvalsøe Johnsen.
Der arbejdes bevidst med oplevelser og ture ud af huset – med et socialt sigte.
Der er 14 dages intro med blandt andet teambuilding på Strynø, tur til Langelandsfortet og gåtur til spejderhytten i Longelse, hvor de både griller og bygger drager. Der er løbende ture til Svendborg – senest på besøg på Sydfyns ErhvervsForskole. Der er også en udlandstur – i september var 10. klassen i Prag i en lille uges tid.
”Vi har stadig en pæn økonomi til at gøre nogle ting, men det er ikke helt et flagskib, som tidligere,” mener Karen Lisbeth Steen.
Lige nu er fokus meget det faglige med terminsprøverne i november. Derefter brobygning, og efter jul venter blandt andet praktik og et tre-ugers projekt om at flytte hjemmefra.
Her skal eleverne både indrette et kollegieværelse, hvor de får 15.000 fiktive kroner at købe ind for, ud med en ejendomsmægler og lære om økonomi. Projektet slutter med, at eleverne i grupper skal arrangere scoremiddage. Tre-retters menuer, hvor både lærere og andre af skolens elever agerer smagsdommere.
De to er enige om, at 10. klasse giver eleverne rigtig mange forskellige ting. Modenhed, et fagligt løft, afklaring og dannelse er blandt de vigtigste.
”Samtidig er 10. klasse et helt fantastisk år i forhold til kammeratskab,” pointerer de.

Et vigtigt tilbud 
Med 10. klasses store værdi mener de bestemt også, at 10. klasse skal opretholdes.
”Der er brug for et mellemår – en mellemstation mellem grundskole og ungdomsuddannelser. For mange af de unge er ikke klar til at gå videre til ungdomsuddannelserne, men 10. klasse behøver ikke nødvendigvis at ligge i folkeskoleregi,” mener Torben Hvalsøe Pedersen.

”Vi har mange elever, der går videre på erhvervsskolerne, så for os vil det være fint, hvis 10. klasse kom til at ligge på Svendborg Erhvervsskole, og eleverne dermed blev koblet på et fagligt miljø. Men der er brug for mentorer eller andre, der kan holde snor i eleverne, så de ikke falder fra,” siger Karen Lisbeth Steen.
De understreger også begge, at selvom 10. klasse eventuelt blev flyttet til Svendborg Erhvervsskole må tilbuddet ikke lukke for muligheden for at vælge for eksempel STX eller HTX efterfølgende. For hvis tilbuddet udelukkende giver adgang til erhvervsskolerne, vil mange fravælge 10. klasse, mener de.
Ender 10. klasse med at flytte fra Ørstedskolen og til Svendborg, er de ret sikre på, at de begge flytter med. For de brænder så meget for 10. klasse, så de slet ikke kan lade være.
 

Emner

Målgruppe