En flok grundtvigianske tørvetrillere?

Som folkeskolelærer og kredsstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening bliver jeg præsenteret for mange holdninger til mit arbejde. Jeg møder alt fra den ureflekterede, umiddelbare bemærkning over køledisken i Super Brugsen til den nyeste forskningsrapport på undervisningsområdet.    

Jeg var selvskreven tv-seer på Deadline d. 4. marts hvor temaet var de strandede overenskomstforhandlinger mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Anders Bondo, formanden for Danmarks Lærerforening, blev interviewet og journalisten gav ham tørt på. Journalisten slog hårdt på at samfundet har ændret sig, og at der er brug for at tænke skolen i en moderne sammenhæng.

Efter interviewet var der debat mellem DEA’s vicedirektør Bjarne Lundager Jensen og Peter Kemp, professor emeritus, DPU. Peter Kemp talte om at der er meget på spil i denne konflikt - angrebet på den danske model. Bjarne Lundager Jensen redegjorde for at vi er vidne til et paradigmeskifte i den magtfulde danske Lærerforening. Lærere er ifølge ham pr. definition nogle grundtvigianske tørvetrillere der nu bliver presset af moderne kræfter der vil reformere folkeskolen så den bliver mere nutidig. Jeg sad tilbage og spurgte mig selv - er jeg virkelig en grundtvigiansk tørvetriller? Og mine kolleger?

Jeg kom frem til følgende: Grundtvigiansk - ja. Tørvetriller - nej. Jeg er grundtvigiansk i mit dannelsessyn fordi det handler om at vi skal uddanne og danne det hele barn til fællesskab og demokrati på den ene side og give dem faglige kompetencer og kundskaber på den anden. Den tanke kan aldrig blive gammeldags!

Tørvetrillere kan man ikke beskylde den danske lærerstab for at være. Vi bliver ofte beskyldt for at have ”nej-hatten” på. Hvis en ”nej-hat” er når man forholder sig kritisk over for politiske vinde, som ofte handler om sætte personlige, politiske fingeraftryk frem for at udvikle kvaliteten i folkeskolen, så synes jeg faktisk også det er i orden at tage en ”nej-hat” på. Jeg har en forventning om at alle faggrupper der kan se at kvaliteten for deres arbejde er i fare pga. politiske beslutninger, råber advarende op.

”Nej-hatten” er dog på ingen måde groet fast på hovedet af os. Lærerne har taget meget del i at udvikle folkeskolen. Siden august 2009 er antallet af elever faldet med 2,8 %. Antallet af lærere er faldet med 6.000, svarende til over 10 %. Vi har altså effektiviseret folkeskolen for 2,8 mia. kroner!

På trods af disse store besparelser ser man i de fleste kommuner i Danmark at der foregår et udviklende samarbejde mellem lærerne og kommunerne. I Svendborg arbejder vi sammen om at udvikle kvaliteten i folkeskolen. Vi ser ingen lærere med armene over kors der lufter ”nej-hatten”. Vi ser kun lærere der vil kæmpe for kvaliteten i folkeskolen.