Hasardspil med uoverskuelig konsekvens

Danske elever i 4. klasse ligger i den internationale top når det gælder kompetencer inden for læsning, matematik og naturfag (PIRLS 2011, TIMSS 2011). Det må give stor anerkendelse at folkeskolen trods de seneste års massive kommunale besparelser har leveret kvalificeret undervisning der har givet disse markante resultater. Folkeskolen skal fortsat udvikle sig så den til stadighed kan sikre at eleverne bliver klædt på til fremtidens udfordringer. De lande der klarer sig godt i en globaliseret verden, er dem der formår at kvalificere alle elever så de kan bruge deres viden og færdigheder i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng.

Den danske folkeskole har vist at der ikke er modsætning mellem faglighed og kreativitet. Tværtimod er høj faglighed grundlaget for at kunne tænke kreativt. Skolen skal være indrettet efter nutidens børn, den skal ikke være et sted hvor eleverne føler at de skal være hele dagen, men et sted, hvor eleverne ser et formål i at være aktive. Skolens kerneydelse er undervisning, og vi skal udfordre alle elever og sætte deres læring og trivsel i centrum. Der bør sættes fokus på at skabe helhed i skolen fremfor at sikre en bestemt heldagskoleform. Skolerne kan åbne sig mere og stå til rådighed for elever og forældre som et åbent lokalt kulturcenter for det omgivende samfund.

Alle børn og unge skal mødes med ambitioner og udfordringer og have den rette støtte så de opnår maksimalt udbytte af undervisningen, såvel fagligt, personligt og socialt. Det er en kendsgerning at det at have succes i skolegangen er det bedste middel til at bryde en negativ social arv, skabe trivsel og sikre gennemførelse af en uddannelse. Men trods denne viden er det ikke lykkes at inddrage skolegang og undervisning tydeligt som et element i det sociale arbejde. En tidlig indsats og samarbejde på tværs af forvaltninger er vejen frem. Socialrådgivere tilknyttet skolerne vil styrke kontakten mellem familie, skole og kommune og være medvirkende til at mindske betydningen af elevernes baggrund i forhold til deres faglige resultater og trivsel.

Hvilken retning udviklingen af folkeskolen vil tage i de kommende år får afgørende betydning for den nye generation af elever. KL og regeringen ønsker en længere skoledag hvor lærerne skal undervise mere inden for den samme arbejdstid. Debatten om folkeskolen er desuden blevet til en politisk kampplads om en helt anden af det danske samfund grundpiller, nemlig den frie danske forhandlingsret. ”Den danske model” hvor arbejdsmarkeds parter forhandler uden indblanding fra regeringen. Regeringens plan om at en længere skoledag skulle føre til et kvalitetsløft, understøttes ikke af forskning eller erfaringer. Undersøgelser der er foretaget af danske heldagsskoler, viser ikke at der er belæg for at en længere skoledag medfører bedre resultater. Så hvorfor skal alle gå den vej?  Regeringens problem er at de på finansloven bevidst ikke har sørget for en finansiering af heldagsskolen. Det vil koste milliarder at gennemføre den fremlagte folkeskolereform med heldagsskoler og kompetenceudvikling af lærerne, derfor aftalen med KL om at finde milliarderne ved at ændre på lærernes arbejdstid. Regeringen sætter ”den danske model” ud af kraft for at få gennemført en heldagsskole som der måske ikke er opbakning til blandt forligspartierne. Mange ville sikkert sige ”godt at det eksperiment ikke finansieres via danskernes skattekroner”. Men er det så OK at det finansieres ved at ofre ”den danske model”?  Ja, mener regeringen, for hvis vi får fjernet arbejdstidsreglerne på lærernes område, har vi banet vejen for fjernelse af arbejdstidsregler for de øvrige medarbejdergrupper i den offentlige sektor i Danmark. Pointen er at vi medarbejdere i den offentlige sektor skal finansiere regeringens manglende 12 milliarder til gennemførelse af 2020-planen.

Enhver som har bare lidt kendskab til udviklingen i såvel det danske som det globale samfund, ved at det helt unikke samarbejde der er på det danske arbejdsmarked, har betydet at vores virksomheder og organisationer er nogle af de mest omstillingsparate i verden. Det at ledere, tillidsvalgte og medarbejdere arbejder for samme mål, nemlig at opnå de bedst mulige resultater, er skabt gennem traditioner med frie forhandlinger. Jeg ser med stor bekymring på regeringens hasardspil. Skyder regeringen ”den danske model” i sænk, får det uoverskuelige konsekvenser for medarbejdere og lederes fremtidige samarbejde. Og dermed udviklingen af vores samfund. Hvis vi skal forsætte udviklingen af folkeskolen, kræver det at arbejdsvilkårene for lærerene ikke forringes yderligere. Vi vil gerne undervise, men for at kunne levere undervisning med kvalitet er det nødvendigt at forberede sig. Børn er ikke pakker på et samlebånd, de er unikke hver især. De både fortjener og har krav på at møde velforberedte lærere. Vi har som lærere en uddannelse i bagagen som sikrer, at vi har de faglige kundskaber i orden, men om vi er erfarne eller mindre erfarne lærere er ikke det afgørende i undervisningen. Det der betyder noget, er at vi i vores forberedelse omsætter disse kundskaber så de sikrer den bedst mulige læring for eleverne

Folkeskolen er et spejl af samfundet. Valget af skoleform er afgørende for hvilket samfund man udvikler i fremtiden. Målet er et samfund hvor alle børn har lige muligheder, hvor alle børn møder hinanden i et forpligtende fællesskab, og hvor alle børn hver dag udfordres optimalt. Alle elever skal forlade folkeskolen som livsduelige og handlekraftige mennesker med tillid til og viden om egne muligheder.

Hvem skal man som borger tro på når KL, regeringen og lærerne skyder på hinanden? Har regeringen ikke blandet sig? Fakta er at der i et fællesnotat fra Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning fra oktober 2012 skrives at reformen bl.a. gennemføres ved hjælp af frigjorte resurser som følge af dels normalisering af lærernes arbejdstid, og at forudsætningen for at timetallet i folkeskolen kan øges som forudsat er en ændret anvendelse af lærernes arbejdstid.

Virker lærernes arbejdstidsaftale ikke? I en evalueringsrapport som KL selv har medvirket til at gennemføre, får aftalen topkarakter, men KL har ikke ønsket at offentliggøre den. Er det mon fordi resultatet ikke passer ind i deres nuværende strategi med en normaliseret arbejdstidsaftale? Gæt selv. Og hvilke medarbejdergrupper har i øvrigt en ’normal’ aftale. Er alle aftaler ikke tilrettet medarbejdernes arbejdsområde?