Ingen ro til lærerne

Først spørges der om hvorfor Lone giver karakteren 4.
Hvis man ser på begyndelsen af skolestrukturen for halvandet år siden, er nogle ting til 02 og andre til 4. En af de ting der trækker ned er inklusionsområdet. Det fungerer ikke.

Det afføder spørgsmålet om hvad der er lykkedes siden karakteren har bevæget sig fra 02 til 4.
Dengang var det en totalt topstyret proces uden involvering af fagpersonale. Undervisningsministeren er ved at lave ny Nordisk Skole hvor man tydeligt siger at vi arbejder nedefra, det er på den måde man får det bedste resultat, men her fik lærere, elever, forældre og ledere i sidste øjeblik at vide hvor de skulle hen, og hvad de skulle gøre. Selv om man tog en chance i Svendborg Kommune, må jeg også sige at både forældre, elever, lærere og ledere har knoklet for at få tingene til at hænge sammen og sagt OK, det er situationen så bliver vi nødt til at tage den herfra. Men det har slidt rigtig meget.

Herefter spørges Lone om hvordan lærerne har det i dag i forhold til for halvandet år siden.
Der er nye problemstillinger i dag, men de løber stadig rigtig hurtigt, og der er mange ting der ikke er på plads. I år har vi løbet helhedsskolen i gang, og nogle skoler har også fået idrætsskolen med ind. For lærerne har der ikke været ro på.

Lone spørges om hvordan det kan mærkes.
Vi har et coaching-projekt hvor mange af medlemmerne beder om hjælp. Tillidsrepræsentanterne oplever et enormt arbejdspres og løber rigtig stærkt for at få aftalt og løst tingene, og lederne er under det samme pres.

Næste spørgsmål går på arbejdet med at skabet en ny kultur på de sammenlagte/-bragte skoler.
Da man startede skolestrukturen, mødtes man på nogle skoler og lavede kulturelle arrangementer for at blive rystet sammen. Men så startede hverdagen hvor det først og fremmest er arbejdet med egne elever og egen undervisning og teamsamarbejdet omkring de klasser man har, som fylder.
Nogle skoler har ikke haft den store forandring, men især matrikelskolerne har haft problemer. Udmeldingen fra forvaltningen var at man skulle sørge for at det var én skole. Det er svært når man er fysisk adskilt til hverdag. Det forsøgte man at løse med at lederen skulle være på tværs, men det gav bagslag fordi lærerne ikke ved hvornår lederen er der. Så det har givet noget værre bøvl.

Til sidst spørges der til i hvilken retning det går.
Fremad. Lærerne er gode til at tage hånd om det, og den nye skolestruktur er hverdag.