Jeg kæmper for folkets skole

Svendborg har lige haft besøg af en flok elever og deres lærer fra et gymnasium i Mexico City. Jeg er så heldig at kende den gymnasielærer fra Svendborg Gymnasium som har fået denne udvekslingsaftale mellem de to gymnasier på plads. Derfor blev jeg også beriget med at møde denne gymnasielærer fra Mexico flere gange idet hun boede hos min veninde i de tre uger de skulle være i Danmark.

Gevinsten ved udveksling mellem så forskellige kulturer er uvurderlig. At få sat sit eget verdensbillede i perspektiv i mødet med andre kulturer er sundt. Det er i mødet med andres verdensbilleder man selv får defineret hvad man synes der er værd at kæmpe for.

Jeg fik naturligvis spurgt Raquel hvad hun synes om Danmark. Det er altid sjovt at høre hvad andre vil fremhæve ved ens land. Hun var begejstret ved mange ting. Hun fremhævede politiets rolle som hjælper og beskytter - en rolle politiet ikke har i Mexico. Hun fremhævede friheden ved at kunne tage sig en cykeltur. Hun fremhævede den flade magtstruktur som skaber rum til kreativitet og innovation. Og hun fremhævede måden vi driver skole på i Danmark.

I Mexicos skoler er der ikke på samme måde krav om differentiering, inklusion og kreativ/musisk tilgang til undervisningen. Selvfølgelig skal læreren kende sit stof, men læseplanen er fastlagt på forhånd. Man får udleveret de bøger der skal anvendes. Man ved som lærer hvad der skal undervises i og hvornår, og så afgør de løbende test om eleverne består. Eleverne får point efter om de kan svare rigtigt på de givne spørgsmål, ikke point efter om de kan tænke selvstændigt.

I Mexico er der altså en helt anden tilgang til det at drive skole. I Danmark bruger vi lærere størstedelen af vores forberedelsestid på at tænke differentierende, inkluderende undervisning med udgangspunkt i elevernes læringsstile. Vi kan vores faglige stof, så forberedelsen kommer til at handle om at vi analyserer os frem til hvordan alle eleverne får det lært. Vi ønsker at alle elever får oplevelsen af at de dur. Vi vægter den demokratiske dannelse højt. Eleverne lærer at give udtryk for deres meninger. Vi lærer dem at alle meninger er noget værd, og at alle fortjener at blive lyttet til. Vi lærer dem kort sagt at tage del i og ansvar for et demokratisk samfund så de er trygge og viser tillid til at samfundet vil dem det godt. Denne tillid skaber nytænkning, og det er uvurderligt, fremhævede Raquel.

En anden forskel på skolesystemet er at der i Mexico er stor forskel på de offentlige og de private skoler. De offentlige er ofte elendige fordi de bedste lærere er headhuntet til de private skoler. Kun de der ikke har råd til en privat skole, går i de offentlige. Skolesystemet er altså med til at skabe et større socialt skel i samfundet. Raquel sagde at vi skulle være stolte af de danske offentlige skoler som er helt på niveau med de private. Hun fremhævede at det er vigtigt at vi fastholder det frie skolevalg i Danmark, og at vi fortsat giver tilskud til de private skoler så alle i Danmark har et reelt skolevalg uafhængig af privat økonomi og sociale tilhørsforhold.

Min samtale med Raquel fik kampgejsten op i mig igen. Oven på en måneds lockout fra mit arbejde kan det være svært at holde modet oppe. Nu blev jeg mindet om at jeg kæmper for langt mere end mine arbejdsforhold. Jeg kæmper for at bevare kvaliteten og de dygtige lærere i folkeskolen. Jeg kæmper for at der ikke bliver alt for store forskelle på landets folkeskoler - den grunduddannelse du får på Langeland, skal være lige så god som den undervisning kronprinsen får i Gentofte.

Jeg kæmper for at eleverne bliver mødt af faglige udfordringer ved velforberedt undervisning så de får lyst og tillid til at deltage aktivt i et demokratisk samfund. Jeg kæmper for folkets skole!