Lærerlockout i det gode vejr
Fyns Amts Avis skriver d. 3/4 2013 under denne overskrift en artikel om de ærøske læreres aktiviteter ved lockoutens start. Styrelsesmedlem i Øhavets Lærerkreds Lars Krogh udtaler sig i artiklen
”Vi har gang i forskellige arbejdsgrupper der skal tage initiativ til hvad der nu skal ske. Vi har allerede fået planlagt en cykeltur rundt på øen i morgen (i dag, red.) og en stor demonstration foran rådhuset i Ærøskøbing torsdag, fortæller lærerrepræsentant Lars Krogh.
Senere i artiklen skriver avisen:
”Men lærerrepræsentanten har svært ved at se noget som helst sjovt i lockouten: Jeg synes det er en forfærdelig trist situation vi er havnet i. Det går ud over eleverne og den fremtidige folkeskole. Man har ikke lyttet nok til hvad lærerne mener er kvalitet i undervisningen, mener Lars Krogh.”
- Publiceringsdato: 6. december 2014
- Ændringsdato: 12. februar 2015