Lovindgreb skal ikke ødelægge folkeskolens udvikling

"I Lone Clemmensens hoved er det konflikten som har fyldt mest de seneste uger. Den lokale lærerformand har arbejdet længe hver dag, kl. 20 er hun kommet hjem til aftensmad som hendes voksne søn har lavet og derefter dumpet ned på sofaen foran fjernsynet for at følge med i nyhederne og debatten om konflikten mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening."

Avisen spørger om det hjælper lærerne med at sikre den bedst mulige undervisning at Anders Bondo kalder regeringsindgrebet et overgreb og siger at han er i tvivl om lærere overhovedet orkede at tage på arbejde.

”Retorikken er måske mere en erkendelse af at det er det vi hører nogle medlemmer sige. Jeg har også selv hørt medlemmer sige at hvis det KL vil, bliver en realitet, og kommunerne ikke vil forhandle efterfølgende, jamen så kan vi kigge efter noget andet arbejde.”

Avisen spørger om det ikke bare er sådan på arbejdsmarkedet at arbejdsgiveren sætter nogle rammer, og så er der nogle lærere der ikke vil være med under de rammer.

”Nej, det kan godt være at nogen vil tænke sådan, men sådan tænker man ikke som lærer. Problemet er kvaliteten af det arbejde der skal udføres. Vi så i 1993 at lærerne mistede engagementet da vi fik en arbejdstidsaftale hvor alt skulle tælles op. (…) Vi har arbejdet i lærerforeningen for at komme væk fra mentaliteten om at man skal tælle op og spørge om man har tid til hver enkelt opgave. Man er nødt til at give lærerne noget selvstændighed og vise tillid til at de kan løse opgaven, og det hænger sammen med kvalitet, og hvordan man vil udvikle skolen sammen med lærerene. Man udvikler altså ikke ved at lede på gammeldags industrimåde.”

Avisen spørger om man ikke også skal have tillid til at lederne kan løfte opgaven.

”Jo, og det har de kunnet gøre hidtil. Spørgsmålet er: Hvad er det de har fået mere af med regeringsindgrebet? Der har været nogle rammer at lede inden for, og nu fjerner man de rammer som hedder arbejdstid og lægger det hele over på ledelsen. Nu er det på skolelederens nåde lærerne skal gøre tingene. Selvfølgelig vil der være mange ledere som sagtens vil kunne agere indenfor dette her. Men der ligger også i det at det her kan blive et stort spareprojekt. Kommunerne kan gå ind og rette økonomien til ved at tage pengene fra skolerne, og så skal lederne løse deres opgave alligevel. Den enkelte leder bliver tvunget til at gå på kompromis med kvaliteten fordi der ikke er råd til andet.”

Avisen spørger hvad lærerne frygter fra skoleledernes side.

”Vi frygter ikke noget fra skoleledernes side, vi frygter det der bliver til virkelighed for skolelederne. Der er lagt op til at de skal tælle hvor lang tid alle opgaverne tager.”

Avisen spørger til om skolelederne ikke har tilstrækkelig faglighed til at sige fra så lærerne ikke bliver presset for meget.

”Det siger logikken jo at man skal gøre, men man ser alle steder at det er mellemlederne der bliver presset, for det er dem som skal præstere. Selvfølgelig vil nogle sige fra over for deres skolechef. Men hvis man ikke løser sin opgave, står der rigtig mange lærere som er arbejdsløse og kan få ens job, og der står også nogle klar til at tage ledernes job, hvis de ikke løser deres opgave.”

Avisen spørger om hun kan forstå at ledernes formand Anders Balle siger at lederne er trætte af lærernes retorik.

”Vi fortæller jo om hvad en leder i værste fald kan komme ud for. For nogle ledere kan det her blive konsekvensen. De skal sige meget kraftigt fra fordi de sidder som lusen mellem to negle mellem politikere og forvaltning og de lærere som skal udføre opgaverne. Og det er i den sammenhæng vi siger at lovindgrebet har bragt lederne i en situation der kan få vidtrækkende konsekvenser. Vi siger ikke at der er dårlige ledere, men at der er nogle kommuner som vil skulle spare så meget at man vil sætte aben over på skolelederne som vil sige til nogle af lærerne at de skal undervise 28 eller 30 lektioner og i øvrigt leve op til det der står i Folkeskoleloven.”

Avisen spørger om hun har folkeskolens eller lærernes interesser for øje.

”Det drejer sig om eleverne. Vi skal løfte en opgave: Hvordan kan vi levere den bedste kvalitet i undervisningen. (…) Anders Balle kommer jo ud og siger nu at der skal bruges 1300 ledere mere til at løfte den opgave – og det kan undre hvorfor søren man ikke har sagt det under denne konflikt. Mener Lederforreningen virkelig at det der skal tilføres den danske folkeskole er ledere der skal sidde og administrere og tælle op? Det er en ældgammel måde at lede på. Jeg mener at vi skal have pædagogiske ledere der kan lede folk til at udvikle undervisningen så de elever der kommer ud, kan stå mål med det samfund man gerne vil have.”

Avisen spørger om hvordan man laver en god folkeskole i de nye rammer.

”Lederne skal lade være med at falde i den grøft – som nogle er nervøse for – hvor de bare banker lærerne i hovedet. De skal fortsætte med at planlægge undervisningen og skolen sammen med lærerne, og det er også vigtigt fortsat at bruge tillidsrepræsentanterne på arbejdspladsen, så man ikke får nogle arbejdspladser hvor enkelte lærere henvender sig til lederen og meler sin egen kage. Lederen skal tænke ind at det er i fællesskaber vi skal udvikle skolen. Det håber jeg at lederne finder tid til. (…) Det passer ikke at lærere ikke vil have ledelse, men vi har brug for de pædagogiske ledere der har forstand på det lærerne laver og er med til at træffe beslutninger om hvad vej vi går.”

Avisen spørger om relationen mellem ledere og lærere har lidt skade i konflikten.

”Ja, selv om lærerne er glade for at komme tilbage, betyder det noget at lederne har holdt sig tavse. Men begge parter skal tænke sig om. Hvis det ikke fungerer godt mellem ledelse og medarbejdere, så dur det ikke, og man får ikke det bedste ud af det.”