Løn og vilkår Sygefravær

Kritisk sygdom

 

I den obligatoriske gruppelivsforsikring for lærerne er der tilknyttet en dækning ved kritisk sygdom.

Forsikringssummen er pr. 1. april 2000 på 100.000 kr. For at få beløbet udbetalt skal sygdommen diagnosticeres i forsikringstiden (undtagelsestilfælde findes). Et medlem der har pådraget sig en livstruende sygdom, skal rette henvendelse til ansættelsesmyndigheden som fremskaffer ansøgningsskema fra Forenede Gruppeliv.

Sygdomme som for tiden forsikringsmæssigt betegnes som livstruende er bl.a. visse kræftformer, blodprop i hjertet, bypassoperation, hjerneblødning, dissemineret sklerose, visse godartede svulster, muskelsvind, blindhed og døvhed. Den fulde liste kan ses på Forenede Gruppelivs hjemmeside.        

Der stilles ingen krav om hvad beløbet skal bruges til.

Ledige DLF-medlemmer som har været omfattet af ovenstående aftale, har mulighed for at få udbetalt et beløb ved kritisk sygdom. Spørg i Forenende Gruppeliv.

Yderligere information på Forenede Gruppelivs hjemmeside.