Gennem de sidste tre år har lærerne arbejdet med at leve op til intentionerne i folkeskolereformen - nemlig en mere varieret og længere skoledag. Dog oplever mange lærere, at deres undervisning nu er mindre varieret end før reformen. Ændrede undervisningsformer, udflugter, teaterbesøg, skolearrangementer, samarbejde med lokale foreninger, lejrskoler og lign., som er med til at skabe en varieret skoledag, er der blevet mindre af. Den enkelte lærer har ikke længere den tid, der skal til for, for eksempel at forberede udflugter, indgå aftaler og udvikle undervisningen uden for klasselokalet. Vores undersøgelser viser, at der er lang vej før, at dette mål bliver opfyldt. Igen, lærerne oplever ikke at have tiden til opgaven.
I medlemsundersøgelsen for Øhavets Lærerkreds i 2015 var 53 procent af lærerne overvejende positive overfor de nye tiltag i reformen. Det faldt i 2017 til 44 procent. Når vi spørger, hvordan lærerne vil betegne opfyldelsen af intentionerne vedr. samarbejdet med det omgivende samfund, var der i 2016 17 procent, som svarede opfyldt i nogen grad. I 2017 var dette steget til kun 20 procent.
Hvorfor har lærerne så ikke tid til at forberede en mere varieret skoledag. Ja, svaret er, at lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre. Lærernes undervisningstimetal er nemlig øget frem for at ansætte flere lærere til de længere skoledage.
Det paradoksale er, at lærerne før reformen kunne levere mere af det, som reformen ville indføre. Vi var godt på vej i de sydfynske kommuner. Hvorfor så fastholde de lange skoledage og den øgede undervisningsmængde for den enkelte lærer? Siden reformen blev gennemført, er lærerne blevet opkvalificeret i deres fag. Hvis man forsætter opkvalificeringen med fokus på de mere kreative og pædagogiske sider, og samtidig går tilbage til vilkårene før reformen, vil vi på kort tid få nogle mere velfungerende skoler. Til gavn for både elever og lærere. Bagstræberisk? Nej - sund fornuft!
Læserbrev: Gennem de sidste tre år har lærerne arbejdet med at leve op til intentionerne i folkeskolereformen - nemlig en mere varieret og længere skoledag. Dog oplever mange lærere, at deres undervisning nu er mindre varieret end før reformen. Ændrede undervisningsformer, udflugter, teaterbesøg, skolearrangementer, samarbejde med lokale foreninger, lejrskoler og lign., som er med til at skabe en varieret skoledag, er der blevet mindre af. Den enkelte lærer har ikke længere den tid, der skal til for, for eksempel at forberede udflugter, indgå aftaler og udvikle undervisningen uden for klasselokalet. Vores undersøgelser viser, at der er lang vej før, at dette mål bliver opfyldt. Igen, lærerne oplever ikke at have tiden til opgaven.
I medlemsundersøgelsen for Øhavets Lærerkreds i 2015 var 53 procent af lærerne overvejende positive overfor de nye tiltag i reformen. Det faldt i 2017 til 44 procent. Når vi spørger, hvordan lærerne vil betegne opfyldelsen af intentionerne vedr. samarbejdet med det omgivende samfund, var der i 2016 17 procent, som svarede opfyldt i nogen grad. I 2017 var dette steget til kun 20 procent.
Hvorfor har lærerne så ikke tid til at forberede en mere varieret skoledag. Ja, svaret er, at lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre. Lærernes undervisningstimetal er nemlig øget frem for at ansætte flere lærere til de længere skoledage.
Det paradoksale er, at lærerne før reformen kunne levere mere af det, som reformen ville indføre. Vi var godt på vej i de sydfynske kommuner. Hvorfor så fastholde de lange skoledage og den øgede undervisningsmængde for den enkelte lærer? Siden reformen blev gennemført, er lærerne blevet opkvalificeret i deres fag. Hvis man forsætter opkvalificeringen med fokus på de mere kreative og pædagogiske sider, og samtidig går tilbage til vilkårene før reformen, vil vi på kort tid få nogle mere velfungerende skoler. Til gavn for både elever og lærere. Bagstræberisk? Nej - sund fornuft!