Pensionistvisen

Melodi: Pigerne fra Småland.

Som alle pensionister er vi ikke født i går,
og der er hændt os mange ting i alle disse år.
Vi var her før kreditkort og før pizza og TV
og engangsbleer og kuglepenne eller en PC.
Der var heller ikke fitness, der var gymnastik for hold,
og vi tog ikke EPO - og gik ikke sukkerkold.
Der var ingen satellitter eller parabol i sving,
og ingen havde hørt om charterfly til Beijing.

Vi kendte ikke internet, mobil og SMS
og tænkte kun på haven, når vi snakkede om græs.
Vi flytted’ ikke sammen, når vi fik en anden kær,
og bolle var kun bagerbrød og bøsse et gevær.
Tænk, vi klarede alligevel trods alt at følge med,
og det er stadigvæk som om, vi farer rask af sted.
For der er nu noget særligt ved en rigtig pensionist,
det vil vi så forsøge at beskrive til sidst.

Man husker langt tilbage, både hvem og hvad og når,
men mindes ikke rigtigt, hvad der hændte én i går.
Når lyset bliver slukket, og en kerte bliver tændt,
så er det for at spare - sværmerierne er endt.
Der er blevet plads i huset, alt for meget, ser vi godt,
men derimod er skabet til tabletterne for småt.
Hvis vi langsomt krakelerer, er det sandt, som det er sagt,
hos os har vi da heldigvis forstanden intakt!

Skønt der er sne på taget, og facaden er lidt trist,
så er der ild i pejsen hos en rigtig pensionist.
Det knager lidt i leddene, når kridtet rasler rundt,
og alting ta’r en time, hvor det før var et sekund.
Er man ellers rask og rørig og er rimelig mobil,
så er det altid let at møde dagen med et smil,
men hvordan man ellers har det, når der er en ting i vej’n
det er hvordan man ta’r det - har vi hørt fra Piet Hein!!